Brunello di Montalcino Riserva DOCG 2016

Varenr.: 171

Kr. 749,00

Kategori: Rød. Lagringspotentiale: +20 år.

Årgang 2016 af Brunello di Montalcino Riserva DOCG betragtes som en af de bedste høstår i dette århundrede. Den vidunderlige 2016-høst var på alle måder en vidunderlig 5 stjernet Brunello årgang. I vinmarkerne ved Casato Prime Donne, var den vegetative cyklus af vinstokkene - fra spiringen til høsten - længere end normalt, hvilket affødte velafbalancerede druer og dybe Brunello-vine, som alle er velafbalancerede, raffinerede og velegnede til lang lagring.

Casato Prime Donne ejendommen er på 40 hektar, hvoraf næsten halvdelen er vinmarker af Sangiovese-sorten. Dyrkningen er økologisk, certificeret siden 2018. Donatella Cinelli Colombinis ejendom tilhørte allerede hendes forfædre i 1592. Den er beliggende i det nordlige område af Montalcino, hvor klimaet er køligere og jorden er koldere og rig på ler. Dyrkning og høst er manuel. Kort før fuld modning smages druerne til for at dele vinmarkerne op i små parceller med homogene karakterer og for at bestemme høstkalenderen. Området med det største kvalitative potentiale er bestemt til produktion af Brunello Riserva. 10.500 flasker af dette autentiske mesterværk er blevet produceret.


Farve: Mørk og klar rubinrød farve med bløde mørke toner.

Duft: Rige og komplekse aromaer som kun fantasien sætter en begrænsning for. Man kan ane Vanilje fra de nye fade.

Smag: Denne Brunello er ekstremt harmonisk, koncentreret og har en fantastisk lang smag med en meget fin elegance, der afsluttes med silkebløde tanniner og med en rigtig lang blivende eftersmag.

Passer til: Denne Brunello er en perfekt ledsager til mange retter. Men rødt kød gerne grillet, vildt men også som ledsager til forskellige kryderede oste.

Er også en fantastisk meditationsvin. Vinen indeholder mange lag af smagsnuancer som nærmest er fortryllende. En bedre Brunello skal man lede længe efter.


Druesort(er):
Sangiovese 100%.
DOCG:
Brunello di Monyalcino
Område:
Brunello
Region:
Toscana
Producent:
Donatella Cinelli Colombini
Alkoholindhol:
14 - 15%
Anbefalet
serveringstemperatur:
16–18°C

Brunello di Montalcino DOCG

Donatella Cinelli Colombini - råder over to vingårde: Fattoria del Colle og Casato Prime Donne
Casato Prime Donne ligger i den nordlige del af Montalcino området og Fattoria del Colle fra 1592 er beliggende i Trequanda i det sydlige Chianti område i Doc Orcia regionen.

Donatella Cinelli Colombini fortæller, at hun blev født ind i vinens verden. Familien har haft jordbesiddelser i Montalcino siden slutningen af ​​1500-tallet og har altid produceret vin.

Donatella fortæller om vinerriet: I 1998, da jeg forlod mit fødehjem og min forældres ejendom, gav de mig to vingårde som begge trængte til reparation og på begge ejendomme var der også vin, noget af det Brunello, som stadig lå og lagrede på fade.
"Jeg havde brug for en kældermester til at vinificere og aftappe vinen, således jeg kunne, finansiere opstarten af ​​mine nye ejendomme. Derfor kontaktede jeg Ønologiskolen i Siena og spurgte efter en god elev som ville være interesseret i jobbet som kældermester".
De svarede, at de ikke havde nogen egnede elever og at man som regel skulle kontakte skolen år i forvejen. Da jeg endnu engang stillede samme spørgsmål, men præciserede, at jeg var interesseret i en kvindelig elev, ændrede svaret sig. "Selvfølgelig" svarede de "dem har vi mange af, men ingen vingårde vil ansætte dem".

På baggrund af dette overraskende svar, besluttede Donatella at ændre tingene. Hun ville bevise, at en vingård ikke har brug for muskler, og at kvinder lige så godt kan frembringe fantastiske kvalitetsvine.

"Prime Donne"-projektet var født. Grundtanken en helt igennem kvindelig bemandet vingård. Fra dyrkning, vinificering, daglig draft som markedsføring og salg, ja, kort sagt alt.

Missionen er i den grad lykkes for Donatella. Mange af Donatella's vine score over 90 points ud af 100.