Vin Santo 2008

Varenr.: 179

Kr. 235,00 (0,37 l)

Kategori: Rød. Lagringspotentiale: +30 år.

Donatella Cinelli Colombinis Vin Santo - den Hellige vin - er lavet på en meget traditionel måde, der kan dateres mange år tilbage i tiden. En praksis der nærmest altid har eksisteret på gården i det sydlige Chianti.

Nogle få udvalgte druer af sorterne Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti lægges til tørre på loftet i villaen, præcis som den gamle praksis tilsiger, og denne lækre, aromatiske vin bliver en lækker og dyrebar mundfuld.


Cantucci & vin santo

Det "normale" er, at servere den til de traditionelle toscanske desserter som panforte og biscotti.

Sprøde og søde cantuccini er oplagt til en vin santo – den lækre italienske småkage fra Toscana er sød, sprød og med en vidunderlig smag af mandler med et strejf af citron og vanilje.


Druerne plukkes i begyndelsen af høsten og hænges til tørre i et ventileret rum. I januar finder vinifikation sted, hvorefter vinen lagres i "caratelli" i 4-6 år.Tønderne varierer i størrelse fra 50L til 200L.

I Toscana er det tradition, at give en flaske vin santo - Hellig vin - til dem som man ønsker venskab med.



Farve: Intens og strålende dyb ravfarvet.

Duft: Rig på dufte med en intens aroma af honning.

Smag: Vinen er intens, fyldig og meget harmonisk på ganen med en lang, vedvarende afslutning.

Passer til: En meget lækker sød vin til toscanske desserter, specielt tørret frugt og biscotti.


Druesort(er):
Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti
DOCG:
Vin Santo DOC Chianti
Område:
Toscana, Trequanda, Fattoria del Colle
Region:
Toscana
Producent:
Donatella Cinelli Colombini
Alkoholindhol:
16%
Anbefalet
serveringstemperatur:
18°C

Vin Santo

Casato Prime Donne i Montalcino

Donatella Cinelli Colombini - råder over to vingårde: Fattoria del Colle og Casato Prime Donne
Casato Prime Donne ligger i den nordlige del af Montalcino området og Fattoria del Colle fra 1592 er beliggende i Trequanda i det sydlige Chianti område i Doc Orcia regionen.

Donatella Cinelli Colombini fortæller, at hun blev født ind i vinens verden. Familien har haft jordbesiddelser i Montalcino siden slutningen af ​​1500-tallet og har altid produceret vin.

Donatella fortæller om vinerriet: I 1998, da jeg forlod mit fødehjem og min forældres ejendom, gav de mig to vingårde som begge trængte til reparation og på begge ejendomme var der også vin, noget af det Brunello, som stadig lå og lagrede på fade.
"Jeg havde brug for en kældermester til at vinificere og aftappe vinen, således jeg kunne, finansiere opstarten af ​​mine nye ejendomme. Derfor kontaktede jeg Ønologiskolen i Siena og spurgte efter en god elev som ville være interesseret i jobbet som kældermester".
De svarede, at de ikke havde nogen egnede elever og at man som regel skulle kontakte skolen år i forvejen. Da jeg endnu engang stillede samme spørgsmål, men præciserede, at jeg var interesseret i en kvindelig elev, ændrede svaret sig. "Selvfølgelig" svarede de "dem har vi mange af, men ingen vingårde vil ansætte dem".

På baggrund af dette overraskende svar, besluttede Donatella at ændre tingene. Hun ville bevise, at en vingård ikke har brug for muskler, og at kvinder lige så godt kan frembringe fantastiske kvalitetsvine.

"Prime Donne"-projektet var født. Grundtanken en helt igennem kvindelig bemandet vingård. Fra dyrkning, vinificering, daglig draft som markedsføring og salg, ja, kort sagt alt.

Missionen er i den grad lykkes for Donatella. Mange af Donatella's vine score over 90 points ud af 100.